onsdag den 24. juni 2009

Håbefulde modeller

Lingeributikken Femilet på Vesterbrogade fik i fredags besøg af 45 unge, håbefulde piger,
som drømmer om at blive model hos BergModels.


AF HEIDI ENGELUND
FOTO AF KLAUS SLETTING


45 håbefulde piger trodsede i torsdags regnvejret, og valfartede til Femilet på Vesterbrogade
37. Magneten som tiltrak piger fra både Odense, Ålborg, Århus og Esbjerg var en modelkonkurrence søsat af Berg Models, som ejes af den tidligere model, Martin Sejer. Ikke færre end 37 piger fra Frederiksberg og fire pigerfra Vesterbro blandede sig også i konkurrencen, hvor de fem mest fotogene piger er sikret en plads i stalden hos Berg Models.

- Hvis du skriver dit navn og adresse her, og stiller dig hen i køen, så får du udleveret en bikini, fortæller Martin Sejer til pigerne ved disken, som er mødt op for at gå i supermodellerne
Helene Christensen og René Toft Simonsens fodspor. I fire timer kunne piger fra hele kongeriget slå vejen forbi og melde sig til og lade sig forevige af en fotograf. Ud fra de mange billeder er det
op til dommerne at spotte de helt rigtige piger til top ti og den endelige top fem, der giver adgang til at være model hos Berg Models. Isabella, Rebecca og Ida fra Frederiksberg står i køen
til omklædningslokalet og kigger lidt på konkurrenterne. De tre piger drømmer om at blive model, men de ved godt at konkurrencen er hård. - Jeg så annoncen i Frederiksberg
Bladet, og tænkte at det var en chance for at opnå noget. Jeg har set mange afsnit af »Americas next topmodel «. Mine veninder og jeg har for skægt taget billeder af hinanden, og jeg prøver at
vise min personlighed på billederne. Jeg vil helst ikke være undertøjsmodel, da jeg er mormon.

Men jeg vil bare være mig selv og jeg ved, at jeg har gode egenskaber, smiler Rebecca, der er 14 år og går på Skolen ved Bülowsvej. Også Trine fra Rødovre er dukket op i butikken. Hun synes,
det kunne være skægt at være model. - Jeg synes ikke, det er så skægt at skulle optræde i bikini,
smiler Trine og trækker badekåben ind til kroppen, før hun forsvinder op ad trappen til otografens hule. Martin Sejer har allerede spottet flere talenter blandt pigerne, men vil ikke røbe
noget.

- Der er et par piger, som jeg kan se muligheder i. Femiliet vil måske også bruge nogle af pigerne til model, siger han med et smil og udleverer endnu et skema hen over disken.

To finalister
Dagen efter modelkonkurrencen har Martin Sejer og de andre dommere kigget lidt på billederne af de 45 piger. - Jeg kan røbe så meget, at der er to finalister fra Frederiksberg. Men vi skal lige
bruge et par dage på at kigge billederne igennem. Pigerne får besked onsdag den 17. juni, fortæller han.

Fredag den 19. juni kl.17.00 er der præmieoverrækkelse for de piger, som har fundet vej til top fem. Overrækkelsen sker hos Femilet på Vesterbrogade

Link se s. 8 http://www.e-pages.dk/bgmonline_fb/145/fullpdf/full4a41ff905b282.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar